5 måneder

Nu er der allerede gået 5 måneder, det er helt vildt så hurtigt det går. Du kan slet ikke forstille dig det vist du ikke selv oplever det. Men så når jeg tænker tilbage på alle de ting jeg har set og oplevet er der så mange minder allerede. Jeg vil slet ikke hjem igen! Jeg har fået en masse nye venner som jeg slet ikke ved hvordan jeg skal undvære. Australien er helt fantastik, i går var der en kænguru i vores forhave den var rigtig stor! Jeg har aldrig set en så tæt på, så jeg var lidt skræmt fordi de kænguru her på basen er vilde, så det kan godt bokse til dig vis du kommer for tæt på.

Jeg har udviklet mig på så mange måder, både socialt og personligt. Jeg er så taknemmelig at min fanatiske familie vil give mig denne mulighed! Og at Fiona og Dion vil tage mig ind i deres familie, i både gode og dårlige dage. Mine venner er allerede nu begyndt at blive triste og nærmest græder, når de tænker på at jeg skal hjem om 5 måneder, at jeg allerede er halv vejs. Jeg tager det helt stille og roligt og tager dagene som de kommer.

5 måneder lyder som langt til væk fra ens familie men jeg har slet ikke haft hjemve, der var kun en aften hvor jeg følte mig lidt alene og ville bare snakke med min familie. men jeg syntes det hjælper at snakke med min familie være søndag på Skype. De fleste siger det er bedst kun at snakke med dem 1-2 gange om måneden når man er så langt inde. Men det hjælper mig at snakke med dem være søndag så jeg kan fortælle dem om min uge og de fortæller om deres. Der er selvfølelig også nogle søndage hvor jeg ikke gider rigtig at snakke med dem, og jeg hælder vil snakke med Dion, eller et eller andet. Så gøre vi det bare næste søndag eller vi snakker kun lige 15-30 minutter.

Det er rigtig dejligt at min familie forstå det og støtter mig og spørger ind til hvordan jeg har det. Det er vigtigt de er der for mig selvom jeg er så langt væk.

Tak mor for lade mig, få denne oplevelse! (billede af mor og jeg i Vegas)

Min lille fodboldspiller

Fredemis jeg savner dig dovne